Virksomhedsbesøg hos Give Stålspær i Brande tirsdag den 27. oktober 2015

b_400_200_16777215_00___images_artikelbilleder_give.jpgInvitation

DSL inviterer hermed foreningens medlemmer til virksomhedsbesøg hos:

Give Stålspær A/S, Sjællandsvej 14, 7330 Brande

Dato: Tirsdag den 27. oktober 2015

Tidspunkt: Kl. 14.00 – 16.00

Mødested: Hovedindgangen, Sjællandsvej 14, 7330 Brande

Maks. antal deltagere: ca. 25 medlemmer

Tilmelding senest: Tirsdag den 20. oktober 2015.

Tilmelding sker til Monica Wenøe, tlf. +45 40 61 30 90, e-mail This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. .

OBS! Ved tilmelding skal oplyses deltagers navn, medlemsnummer, e-mail-adresse, postadresse og evt. firma.

Give Stålspær A/S er blandt Danmarks førende producenter af stålkonstruktioner til byggesektoren og producerer alle former for bærende søjle- og bjælkekonstruktioner samt specialkonstruktioner af høj kompleksitet. Konstruktionerne bruges til såvel offentligt som privat byggeri, fra prestigefyldte erhvervsdomiciler til industri- og landbrugsbygninger i hele Norden og Tyskland.

Give Stålspær A/S har eksisteret i over 40 år og er efter et ejerskifte i 2003 en hurtigvoksende, markant og moderne virksomhed. Siden ejerskiftet har virksomheden gennemgået en gennemgribende modernisering.

Et nyt domicil med moderne produktionsfaciliteter i Brande blev bygget i 2007 og medarbejderstaben er siden ejerskiftet vokset fra 17 til over 200 medarbejdere.

Programmet for besøget vil se ud som følger:

14:00: Samling ved hovedindgang

14:15: Velkomst og kort virksomhedspræsentation

14.45: Rundvisning på virksomheden

15:50: Afrunding. Der serveres en forfriskning, og der gives mulighed for at stille de sidste spørgsmål

Webside produceret af Hjortlund Medier