Virksomhedsbesøg hos NLMK Dansteel A/S - 5. november 2013

b_400_200_16777215_00___images_artikelbilleder_NLMK-DanSteel.jpg

Invitation

DSL inviterer hermed foreningens medlemmer til virksomhedsbesøg hos:

NLMK DanSteel A/S

Havnevej 33

3300 Frederiksværk

Dato: Tirsdag den 5. november 2013

Tidspunkt: Kl. 14.00 – 16.00

Mødested: Havnevej 33 – følg portvagtens anvisninger.

Maks. antal deltagere: 20 medlemmer

Tilmelding senest: Torsdag den 31. oktober 2013.

Tilmelding sker til Monica Wenøe, tlf. +45 40 61 30 90, e‐mail This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. .

OBS! Ved tilmelding skal oplyses deltagers navn, medlemsnummer, e‐mail‐adresse,postadresse og evt. firma.

 

NLMK DanSteel A/S blev etableret i 2002 i fortsættelse at Det Danske Stålvalseværk A/S, som blev grundlagt i 1940. DanSteel A/S beskæftiger ca. 400 medarbejdere. DanSteel A/S’ hovedaktivitet er produktion af og handel med stålplader, herunder plader, der efterbehandles med slyngrensning og priming samt figurskårne plader. Pladerne fremstilles af slabs, hvoraf størstedelen leveres af moderselskabet OJSC Novolipetsk Steel i Rusland.

NLMK er en af verdens førende producenter af stål med en produktion i 2012 på over 15 millioner tons. Dens produktionsfaciliteter ligger i Rusland, EU og USA og beskæftiger omkring 60.000 medarbejdere.

En lang række investeringer er foretaget i produktionsapparatet hos NLMK DanSteel gennem de seneste år, herunder en ny valsestol. Projektet blev sat i gang i august 2012 med det formål at sikre virksomheden en stærk position på stålplademarkedet. Investeringen er på ca. €100 mio. Den nye valsestol kan valse plader i tykkelsen 5-200mm og i bredder op til 4000 mm. Valsestolen gør det muligt at udvide produktporteføljen og imødekomme produktkrav fra kunder fra en række forskellige sektorer med høj vækst såsom offshore og vindmølleindustrien. De nye produkter vil styrke virksomhedens tilstedeværelse både i Nordeuropa og på de andre eksportmarkeder og bidrage til succes i konkurrence med de traditionelle aktører.

 

Programmet for besøget vil se ud som følger:

14:00: Samling ved NLMK DanSteel

14:15: Velkomst og kort virksomhedspræsentation

15.00: Rundvisning på virksomheden

15:50: Afrunding. Der serveres en forfriskning, og der gives mulighed for at stille de sidste spørgsmål

Webside produceret af Hjortlund Medier