Invitation til virksomhedsbesøg hos DTU Byg

b_400_200_16777215_00___images_artikelbilleder_Indbydelse-DSL-BYG.jpgDSL inviterer hermed foreningens medlemmer til virksomhedsbesøg hos:
DTU Byg
Brovej, Bygning 118
2800 Kgs. Lyngby
 
Dato: Torsdag d. 4. april 2019
Tidspunkt: Kl. 14.00 – ca. 16.00
Mødested: Ved receptionen
Maks. antal deltagere: 30 personer
 
Tilmelding senest: Mandag d. 1. april til Monica Wenøe, tlf. 40 61 30 90. E-mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Ved tilmelding skal oplyses deltagers navn, medlemsnummer, e-mailadresse, postadresse og evt. firma.
Danmarks Tekniske Universitet er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og niveau. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd.
 
DTU Byg - Institut for Byggeri og Anlæg er et af DTU's i alt 24 institutter og centre. DTU Byg udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for bygge- og anlægsbranchen. Som en del af et stærkt universitet leverer instituttet forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret myndighedsrådgivning af højeste kvalitet inden for de fleste grene af ingeniørarbejde.
 
Vi udvikler ny viden og løsninger til byggeriets udfordringer baseret på klassiske discipliner inden for byggeforskning. Vi kombinerer teori og anvendelse. DTU Byg har cirka 200 ansatte. Dette tal dækker over videnskabeligt personale, teknisk/administrativt personale samt ph.d.-studerende.
 
DTU Byg råder over flere stærke unikke laboratorier, værksteds- og forsøgsfaciliteter; lige fra store forsøgshaller til afprøvning af fuldskala konstruktioner over svejselaboratorium og mindre laboratorier med elektronmikroskoper til materialeundersøgelser. Disse servicerer eksperimentel forskning og undervisning og tilpasser brugen af udstyr og ekspertise hos DTU på tværs af en række anvendelsesområder og længdeskalaer. Vi samarbejder med lignende faciliteter nationalt og internationalt for at styrke det internationale netværk af forsøgs- og testfaciliteter.
 
Vi anser adgang til eksperimentelle data og eksperimentel verifikation af modeller for essentiel for at bedrive markant forskning, og mener at ny viden skabes i et samspil mellem modellering og fysiske eksperimenter – mellem teoretisk forståelse og praktisk virkelighed.
 
Programmet for besøget vil se ud som følger:
Kl. 14.00: Velkomst og en kort introduktion af DTU Byg, hvor der serveres en kop kaffe.
Kl. 14.30: Rundvisning i laboratorierne.
Kl. 15.30: Afrunding, hvor der er mulighed for at stille de sidste spørgsmål.
 

Webside produceret af Hjortlund Medier